onsdag den 20. juni 2012

Jordbærkage Cupcakes

Ja synes at nu hvor det danske sommervejr var her (Skønt med noget dejlig solskin og varme), at jeg ville bare en sommerkage.
 Havde en veninde som kiggede forbi og vi skulle da lige have en lække kage, det blev godt nok cupcakes i sted for, da jeg fandt denne opskrift som jeg har haft læggende gud ved hvor længe.
Og lækker er de osse, tror jeg næste gang vil prøve i sted for denne opskrift på vaniljecreme, så lave den med vaniljecreme blandet med flødeskum.


Jordbærkage Cupcakes  (ca 12 stk)

175g smør

135g sukker

3 æg

200g groft revet marcipan

150g mel

1 tsk bagepulver

½ dl mælk


Overtræk

100g mørk chokolade

1 bakke jordbær


Vaniljecreme

1 bæger mascarpone

fint revet skal af en usprøjtet citron

1½ -2 tsk vaniljesukker

 

Pisk smør og sukker cremet og luftigt.
Pisk herefter æggene i et af gangen. Pisk godt imellem hvert.
Tilsæt marcipanen.
Bland mel og bagepulver og pisk det i dejen.
Tilsæt til sidst mælken og pisk til dejen er ensartet.
Fordel dejen i papirforme evt i en muffinplade eller bare på bagerist.
Bag kagerne i ca 20 min ved 200 grader. Lad dem køle helt af på en bagerist.

Når kagerne er kølet helt af, smeltes chokoladen i mikroovn eller over vandbad.
Overtræk kagerne med chokoladen og lad dem tørre helt.

Til vaniljecremen piskes mascarponen sammenmed vaniljesukker og citronskal.
Sprøjt eller smør vaniljecremen på hver kage og pynt med halve jordbær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar